Venstrefløjen hyler med ulvene, og højrefløjen bræger med fårene
Venstrefløjen hyler med ulvene, og højrefløjen bræger med fårene
På samme måde som jeg ikke ønsker dræbersnegle i min have, ønsker jeg ikke ulve i mit revir. Lad os inspirere af Sverige, hvor man må skyde ulve, der angriber husdyr eller befinder sig i områder med husdyr.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
»Danmark er for lille et sprogområde til at have sin egen ballet.«
Sådan sagde den nu 90-årige Kristen Poulsgaard i en kulturdebat, da han sad i Folketinget for Fremskridtspartiet tilbage fra 1973 til 1990. Det var lidt morsomt, for den logiske forbindelse mellem sprog og den ordløse ballet er ikke lige til at få øje på.
Mere logik er der i at hævde, at Danmark er for lille et land til, at der skal leve mange ulve. Efter 200 års fravær dukkede den op igen i 2012, og i dag skønnes der at opholde sig omkring seks ulvekobler, to revirhævdende par og en enlig revirhævdende ulv. I alt godt 40-50 ulve på halvøen Jylland. Et revir er et område på 200-400 kvadratkilometer, som........
