Smid bh'en og vær fri – men beskyt børnene
Smid bh'en og vær fri – men beskyt børnene
Vi lever i en underlig tid, hvor vi pendulerer i en umulig trekant mellem en småpuritansk bornerthed, seksuel frisind og den krænkelsesbevidsthed, det lykkedes MeToo-bølgen at velsigne os med.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg hylder den fri pornografi. Og at Danmark dengang i 1969 var det forbilledlige foregangsland. Det gik op for os, at pornoen var der, at den var umulig at komme af med – at det var umuligt at censurere menneskets urdrift, nemlig seksualiteten, lysten, liderligheden. Hurra for og amen til det.
Men pornoen er ikke længere side 9-piger, sexnoveller og småsnaskede pornoblade fra kiosken, som også store børn har gemt under gulvtæppet og moret sig over – samtidig med at de har udforsket deres egen unge seksualitet.
Det tåler i al sin uskyld ingen som helst sammenligning med den hårde pornografi, børn i dag kan opsøge på internettet – der vist nok rummer alt, hvad en menneskehjerne kan forestille sig – og ikke forestille sig.
Jeg er sjældent tilhænger af ret mange statslige restriktioner, af statens indgreb og regulering af privatlivets gøren og laden – og jeg har stor tiltro til borgerens egen dømmekraft og ansvar.
Men når det........
