Mette Frederiksens vurdering var mildest talt til den dystre side, og i dag forekommer den tilmed temmelig langt fra virkeligheden, som den blev.

»Vi skal – måske for altid – vænne os til at omgås hinanden på nye måder,« sagde statsministeren, da hun i begyndelsen af påskeferien i 2020 forberedte danskerne på en ny hverdag efter den første coronanedlukning.

»Verden er forandret. Den bliver ikke den samme.«

Men løfter man blikket fra sine usprittede håndflader eller fra gæstelisten til den kommende påskefrokost, var der måske alligevel noget om snakken.

I hvert fald mener flere internationale iagttagere, at verden omkring os – den store og politiske snarere end nære og hygiejniske – her fem år senere i dén grad bærer præg af coronapandemien og dens følger.

»Vi fortæller os selv, at vi er kommet videre, og taler næsten ikke om sygdommen, alle de mennesker, der døde, eller den måde, traumet og tumulten forandrede os på. Men covid ændrede alt,« hævdede den amerikanske journalist og debattør David Wallace-Wells eksempelvis i The New York Times for nylig.

Konklusionen kan på én gang synes både overgjort og banal.

Vores verden havde jo heller ikke været den samme uden terrorangrebene 11. september 2001, finanskrakket i 2008, flygtninge- og migrantkrisen i 2015 eller afslutningen på Den Kolde Krig for 35 år siden – spørg bare Vladimir Putin om sidstnævnte.

Men samtidig har mange for længst stiftet bekendtskab med tesen om, at det netop var under den russiske præsidents langvarige isolation fra den smitsomme omverden, at Putin overbeviste sig selv om nødvendigheden af sin skelsættende invasion af Ukraine.

Ikke så få bemærkede den enorme afstand mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Frankrigs ditto, Emmanuel Macron, da de to statsledere i februar 2022 mødtes i Moskva for at diskutere Ukraine. Få uger senere indledte Rusland sin storskalainvasion af nabolandet. Fold sammen

»Jeg tror, at corona........

© Berlingske