Et hurtigt opslag på ChatGPT viser, at der i 1969 var godt 600.000 medlemmer af et politisk parti – små 20 procent af den stemmeberettigede del af befolkningen. I dag er tallet nærmere 110.000 medlemmer og 2,5 procent. Et fald på 85 procent i min levetid.

Vi tænker ikke meget over, hvad det gør ved os. Men det er vigtigt. Det største problem er ikke, at det er sket. Det største problem er, at man ikke bare kan påstå, at hvis folk igen melder sig ind, så løser problemet sig. Og problemet – det skal jeg vende tilbage til.

Men først analysen: Hvorfor?

Det korte svar er, at det engang var en identitet at være medlem af et politisk parti. Det fulgte med på linje med det sted, man var født, og den stand, man var en del af. Bønder var Venstrefolk. Arbejdere var socialdemokrater – medmindre de var højt begavede eller det modsatte, i hvilket tilfælde de blev kommunister. De velstående og funktionærerne var konservative. Enkelt.

1980ernes frihed betød en kolossal forandring. Globaliseringen satte egnens binding ud af kraft – udviklingen havde længe været i gang. Nu eksploderede den. Landbrugets greb blev kraftigt svækket. Antallet af bønder er i dag nede på 7.500 på fuldtid. Det kan ikke bære en stand. Og arbejdere blev en anden størrelse end det, der havde kendetegnet sultens........

© Berlingske