Hvis ærinde går man, når man antyder, at politiet har slået en dreng ihjel i Vejle, og han dukker lyslevende op to måneder senere i Tyskland?

Hvis ærinde går man, når man påstår, at politiet ikke aner, at der foregår kriminalitet lige under næsen på dem, og samtidig bringer en udsendelsesrække herom – vel vidende at den kilde, man anvender, netop arbejder for politiet og er med til at afdække den selvsamme kriminalitet?

Hvis ærinde går man, når man bærer folk på hænder og fødder, som angiveligt har ansvaret for at lække statshemmeligheder?

Hvis ærinde?

Cicero stillede i sin tid det berømte spørgsmål: »Hvem drager nytte deraf?«

Hvem?

De tre ovenstående eksempler er ingenlunde enestående, men de er samtidig uafviselige. Det er sket. Det har været tydeligt. Og det er ganske enkelt rystende.

Det korte af det lange er, at det i bedste fald er uansvarligt – og i værste fald noget langt værre.

»Sagen er, at vi har dygtige myndigheder. Sagen er, at disse myndigheder er underlagt tilsyn. For politiets vedkommende naturligvis i skikkelse af justitsministeren,« skriver Søren Pind. Fold sammen

Læs mere

Foto: Linda Kastrup.

Vi hører gang på gang, at en af den russiske stats former for hybridkrig er at søge at undergrave tilliden til de myndigheder, der varetager vores tryghed........

© Berlingske