Karakter. Normer. Selvbeherskelse.

Engang var det positive værdier i vores fælles omgang med hinanden.

Spørgsmålet er, om det er det i dag.

For sagen er vel nok, at vi nærmere os de modsatte tilstande. Under den offentlige opinion ligger en tilgang, der nærmest er den modsatte. Påstanden er, må man forstå, at den form for adfærd er bedaget, forældet – dinosauragtig.

Det mest groteske udtryk i tiden er vel den amerikanske administration, som hæmningsløst beriger sig selv på andres bekostning. Spekulerer i aktier, mens man selv administrerer reglerne. Påstår ting, der åbenlyst er løgn, men som, fordi det er sagt, indgår i den offentlige debat som et synspunkt på linje med alle andre.

Der er sket en ophævelse af de regler, vi havde i vores fælles omgang med hinanden. Skam findes ikke. Selvcensuren er ophævet. Bag ophævelsen af den var – påstod kræfterne bag – ædle hensigter. Men her står vi så. I et nihilistisk samfund, hvor alt er relativt, intet er håndfast, det hele er tilladt.

Normer kan man ikke bare gendanne. Når de er væk, er de væk. Og nye tager lang tid at opbygge. For de er kulturelt formede. Og dermed skal der gå en væsentlig tid, før de er indarbejdede og fælles accepterede – i hvert fald af det store flertal.

Det er måske det mest usynlige tydelige tegn på, vi lever i en........

© Berlingske