Mette Frederiksen har som både socialdemokratisk partileder og statsminister demonstreret en endog meget veludviklet sans for pragmatisme – for ikke at sige akrobatisk tilgang til principper, politikker og parlamentariske muligheder.

Det gælder holdningsmæssigt, hvor hun begyndte på partiets venstrefløj – et sted, hvor forsvar ansås som lidt forældet, omfordeling som vigtigere end vækst og ukontrolleret indvandring som uproblematisk. Alt det og mere til er skiftet ud de seneste år.

Men det gælder også parlamentarisk. Under Frederiksens første, smalle S-regering placerede hun sig som udgangspunkt solidt med et rødt flertal i ryggen – også selvom der i praksis ofte blev indgået forlig hen over midten, havde hun stort set altid det røde flertal på plads som alternativ.

Men selvsamme dag i 2022, hvor Moderaterne formelt blev stiftet, og meningsmålingerne antydede, at partiet ville kunne komme i Folketinget og dermed bringe det røde flertal i fare,

© Berlingske