Den moderne reguleringssocialisme er nøjagtigt lige så farlig som traditionel socialisme
Socialisme er troen på, at samfundet bedst planlægges og styres oppefra af politikere, bureaukrater og eksperter. Modsat socialister mener borgerlige, at samfundet bedst styres nedefra af borgerne selv via frivilligt samarbejde i virksomheder og civilsamfundet.
Socialismen har de seneste årtier iklædt sig nye klæder. Traditionel socialisme handlede om statsligt ejerskab af produktionsapparatet. Moderne reguleringssocialisme søger ikke at opnå kontrol med virksomhederne gennem ejerskab, men gennem statslig regulering.
Reguleringssocialisme er mere subtil, fordi en vis regulering er ønskeligt.
Derfor kan det være svært at afgøre, hvornår regelbyrden er blevet så omfattende, at vi har krydset den røde linje fra en markedsvenlig regulering, der respekterer borgernes frihed, til socialistisk central planlægning, der undertrykker borgernes frihed, virketrang og kreativitet.
Vi er i faretruende grad på vej over denne røde linje. Mængden af regler vokser fortsat hvert år. Et eksempel er et nyt EU-direktiv om løngennemsigtighed, der skal implementeres senest i 2026.
Alle virksomheder – store som små – bliver pålagt regler for, hvordan de må aflønne deres medarbejdere. Virksomhederne skal inddele medarbejderne i kategorier, og de skal udarbejde såkaldt »objektive«........
© Berlingske
