Forestil dig, at højesteretspræsident Jens Peter Christensen en dag udnævnte en af sine kolleger til at lede en efterforskning af falske nyheder, ærekrænkende beretninger, trusler og andre overtrædelser, der »påvirker Højesterets ære og sikkerhed, dens medlemmer og deres familier«.

Og forestil dig så, at denne dommer udvidede efterforskningen til at omfatte »falske nyheder« og propaganda rettet mod demokratiet som sådan.

Det ville ikke blot være i strid med grundlovens paragraf 3 om magtadskillelse, men også utænkeligt i dansk retstradition.

Men i Brasilien, hvor jeg skriver fra, er det virkelighed.

Den karismatiske højesteretsdommer Alexandre de Moraes har siden 2019 ført an i et korstog mod falske nyheder og påtaget sig en rolle, som hans kritikere mener kombinerer lovgivende, udøvende og dømmende magt i én og samme person.

De Moraes har brugt sine beføjelser til at få politikere arresteret, lukke for mediers, politikeres og almindelige borgeres sociale mediekonti og endda midlertidigt at forbyde hele platforme som X og Rumble i Brasilien.

I 2022 blev De Moraes også sat i spidsen for Brasiliens føderale valgdomstol, der organiserer og fører tilsyn med, at........

© Berlingske