Henrik Dahl: EUs styrke hviler på en simpel idé – at vi stadig kan gøre en forskel, hvis vi står sammen
En af de mest undervurderede styrker ved EU er evnen til at holde sammen, når det virkelig gælder. Det ser vi nu, midt i toldkrigen mod USA. Her må man – trods alt det mismod, der råder – sige, at europæerne gør det rigtige.
Da jeg sad i Folketinget, var jeg medlem af Brexit-underudvalget. Og lad mig sige det, som det er: Det var krystalklart, at briterne spillede et kynisk spil.
Strategien var at splitte medlemslandene og lokke særbehandling ud af de store spillere. »Tyskland vil vel ikke risikere at miste sin bileksport,« fik vi at vide af den ene konservative strateg efter den anden. Så selvfølgelig ville Berlin før eller siden blinke først.
Men det skete ikke.
Det kom også til syne, da Rusland startede sin invasion af Ukraine. Her har EU indført 16 sanktionspakker mod Rusland og massiv finansiel støtte til Ukraine.
Og nu kommer det så bag på Trump-administrationen i forhold til toldkrigen. Her havde man tydeligvis regnet med, at EU ville krakelere ved første tegn på amerikansk pres.........
© Berlingske
