B.T. mener: En uhellig alliance
I denne uge blev Sikandar Siddique smidt ud af Københavns Borgerrepræsentation, fordi han har begået valgfusk.
Han påstod før kommunalvalget, at han var flyttet til København, men det var kun proforma og dermed imod de demokratiske spilleregler.
Men Siddique skammer sig ikke det mindste. Han påtager sig intet ansvar. Nej, der er ifølge Sikandar Siddique tale om en zionistisk sammensværgelse.
Det kan han selvfølgelig ikke dokumentere, fordi det er usandt og en komplet absurd påstand.
Men blandt de over 7.000, som stemte på ham og hans parti i kommunalvalgkampen, vil mange nok tro på ham.
Mange af hans vælgere har muslimsk baggrund, og blandt dem er antisemitismen udbredt.
Et andet eksempel på alliancen mellem den yderste........
