Kronik: En nation i demokratisk opbrud - er naturen blot det første offer?
NATUR Vi oplever netop nu et stort pres på vores land udefra, hvor imperialistiske »kejsere« fra flere sider angriber vores territorium, forsyningssikkerhed, kommunikation og fri handel.
Trusler indefra er desværre samtidigt med til at svække vores sammenhængskraft som nation. De bunder i en magtforskydning, der er sket bag kulisserne gennem mange år, og som har gjort, at vores valgte folketingsmedlemmer og regeringer må føle sig som marionetter med begrænset reel indflydelse.
Jeg har især fulgt denne magtovertagelse bag demokratiets facade på det felt, der handler om naturbeskyttelse, biodiversitet og bæredygtig anvendelse af naturressourcer, men intet tyder på, at det kun er her magten i praksis fjernes fra folkestyret.
Manglende kritisk modspil til lov om naturnationalparker og ændring af natursyn
Det første iøjnefaldende brud med en demokratisk proces og en samlet afvejning af samfundets interesser skete med vedtagelsen af loven om naturnationalparker samt udlæg af urørt skov på 75.000 hektar, svarende til cirka 2/3 af vores fælles skovarealer. Her åbnedes for en uhørt indflydelse for en snæver gruppe af eksperter, som – støttet af ikke mindst DN – fik lov at udarbejde problemformuleringer og løsningsmodeller uden kritisk modspil fra en bredere kreds med andre faglige forudsætninger.
Hele omlægningen – eller nærmere maltrakteringen – af vores skove, fjernelse af deres bidrag til klimaindsatsen og den værdifulde natur, de beviseligt rummer, er solgt til politikere og dele af befolkningen ved hjælp af propaganda for en ”vild” natur, der skal opstå ved rewilding. Det er dog ikke en tilstand, der får lov at opstå........
© Midtjyllands Avis
