Folkekirkens faldende medlemstal er bekymrende revner i vores fundament

Folkekirken er en meget værdifuld institution i det danske samfund, og hvis medlemstallet falder til under 50 pct. af befolkningen, stiller det store spørgsmålstegn ved grundlæggende forhold i vores samfund. Det bør vække bekymring.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

For første gang er under 70 pct. af den danske befolkning nu medlemmer af folkekirken.

Den væsentligste årsag er, at andelen af befolkningen, som har udenlandske rødder og hører til andre trossamfund, er steget, mens den helt overvejende del af ”gammeldanskerne” fortsat er folkekirkemedlemmer.

Men det er også en meget vigtig årsag, at de ældre generationer falder bort, mens der ikke kommer så mange nye medlemmer ind i den anden ende, fordi dåbstallet også har været faldende, selvom det steg en lille smule fra 2024-2025.

Stille og roligt siver medlemstallet, og hvis udviklingen fortsætter, så er det ikke urealistisk, at mindre end 50 pct. af danskerne vil være medlem af folkekirken om nogle få årtier. Det vil være meget uheldigt og urovækkende.

Det vil naturligvis først og fremmest rejse store spørgsmål om vores forfatning, hvor folkekirken har en særstilling, vores kongehus, hvor monarken skal tilhøre folkekirken, men også hele vores fælles kulturelle fundament, hvis hovedparten af befolkningen ikke længere tilhører den tro, som har været rygraden i det danske samfund i mere end 1.000 år, og som har skabt grundlaget for vores sociale forståelse, retsopfattelse, demokratiske traditioner og meget andet. Og som er selve ankret for hele den vestlige civilisation, der står ganske vaklende i disse år.

Folkekirken er en meget værdifuld institution i det danske samfund og har gennem mange år effektivt bidraget til en stabil og rolig samfundsudvikling og har været meget væsentlig for beskyttelsen af religiøse mindretal og mindretal i det hele taget.

Folkekirken er dominerende, men har samtidig stor opmærksomhed på andre trosretninger og stiller sig altid på de små og udsattes side – i overensstemmelse med den kristne forkyndelse.

At have et dominerende trossamfund, som er tæt sammenvævet med statens institutioner, dæmper også den ekstremisme, der ofte kan tage afsæt i religiøse følelser.

Der er i tiden en øget interesse for kristendommen i det danske samfund, ligesom mange i det hele taget efterspørger en større viden om og engagement i vores fælles kulturelle og historiske fundament i en mere usikker tid. Mange kirker, navnlig i hovedstaden, fyldes godt op søndag efter søndag, og i medierne er der mange historier om kristne vækkelser.

Jeg håber, det også kan blive anledning til en vending i kurven, så medlemstallet i folkekirken igen kan begynde at stige. Det vil være rigtig godt for Danmarks fremtid.

© Jyllands-Posten