Europa fører fodnotepolitik, fordi Trumps USA er blevet en allieret med forbehold

Det sidste, vi har brug for er, at vores vigtigste allierede opfører sig som en allieret med forbehold. Men lige netop det, er tilfældet.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der var engang, da den amerikanske tilstedeværelse i Europa var så sikker som amen i kirken. Amerikanerne var inde, russerne ude, og tyskerne nede, som Natos første generalsekretær, Hastings Ismay, så kynisk og præcist formulerede det i 1950’erne.

I dag lyder spørgsmålet snarere: Hvor længe har amerikanerne mon tænkt sig at blive inde endnu?

Donald Trumps beslutning om at trække 5.000 amerikanske soldater ud af Tyskland er i militær forstand ikke nogen revolution. Men politisk er det endnu et signal om, at det transatlantiske forhold har ændret karakter. USA er ikke længere Europas ubetingede sikkerhedsgarant, men er under Trump blevet en allieret med forbehold.

Dermed er vi nået til et historisk paradoks. Efter Den Kolde Krigs afslutning beskrev historikeren Poul Villaume i sin doktorafhandling Danmark som en »allieret med forbehold« i perioden 1949-1961 grundet vores ofte ambivalente tilgang til Nato. I dag er det i stedet USA, der har udviklet sig til alliancens forbeholdne partner. Med andre ord er vi vidne til en amerikansk Zeitenwende.

Europa har i årtier levet med den antagelse, at USA altid ville være der. Men den antagelse kan man godt tillade sig at sætte et stort spørgsmålstegn ved i disse år. Det amerikanske engagement i Europa er blevet politisk omstridt i det konservative og højreorienterede USA, hvorved Europa nu står i den uhensigtsmæssige situation, at vores........

© Jyllands-Posten