DF går efter vælgerne i det allerdybeste kælderrum
DF går efter vælgerne i det allerdybeste kælderrum
Ja, der er uoverskuelige problemer på udlændinge- og integrationsområdet. Dem skal vi løse uden at opfinde ”ikke-problemer”.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Bønnekald over det danske land. Det var egentlig et ”ikke-problem” – i hvert fald indtil for kort tid siden. Og spørgsmålet er, om det ikke fortsat er sådan.
Men hvis man skal tro den offentlige debat om minareternes kalden, så kan vi faktisk slet ikke få ørenlyd i de danske forstadshaver for bare bønnekald. Det er det narrativ, udlændinge- og integrationsordfører for DF Mikkel Bjørn ihærdigt forsøger at formidle til danskerne. På de sociale medier gav ordføreren liv til en lille, få sekunders lang video fra Brøndby Strand, der angiveligt viser et bønnekald.
Opslaget er selvfølgelig forsynet med Dannebrog-emojis og teksten: »Nok er nok: Stop bønnekald i danske boligområder! Forestil dig, at du sidder i din egen have en sommeraften – og i stedet for fuglekvidder eller stilhed bliver du overdøvet af højlydt bønnekald fra en nærliggende moské.« Ja, og himlen ruller sammen som en tapetrulle, stjernerne falder ned, og verdens ende er sikkert også nær. Og »Allahu akbar«, som en mandestemme på videoen........
