Sæt ham på toget hjem
FUT-FLEMMING Jensens ambitioner for dansk togdrift er lige så lave, som hans løn er høj. I denne uge har nye tal fra DSB bekræftet, hvad enhver pendler allerede ved: Det er russisk roulette at tage toget, hvis du har noget, du skal nå.
Kun i én af de seneste 13 måneder har togselskabet levet op til selskabets kontrakt med staten. Kravet må ellers siges at være beskedent: DSB er forpligtet til at få 75 procent af de rejsende frem til tiden. Dermed er det en succes, hvis hver fjerde togpassager bliver forsinket. Og 'til tiden' betyder ikke engang til tiden, men at du er fremme med en forsinkelse på under tre minutter. Få........
