Når der er valg, er det tid at gøre regnskabet op. Lykkedes det for regeringen, kom den igennem med sin politik – eller endte den som en fiasko?

Ingen statusopgørelse er mere skånselsløs end den, regeringens partier selv i disse dage er i gang med. Ingen er mere selvudleverende end dem. Deres dom over sig selv er hård og uden nåde: Regeringen var en komplet fiasko.

De seneste døgn har både Socialdemokratiet og De Moderate luftet store tanker om reformer af pensionsystemet og af folkeskolen.

Alvorligt talt, altså. Regeringen kom til magten for over tre år siden. Den har haft et flertal i Folketinget, og den beholdt sin fulde manøvredygtighed, selvom den ene efter den anden blev sparket af klovnebussen, eller selv sprang af.

Den kom til magten med et trompetskrald af en erklæring om alt det, den ville. Den lovede ’svære, men fremsynede politiske beslutninger’. Nu skulle der ’tages fat på de substantielle udfordringer’. Regeringen ville ’sigte og stile højt’.

Alt sammen er det ord fra regeringens endeløst lange tiltrædelsesklæring, Ansvar for Danmark, hed den. Der stod også alt muligt godt om ’vilje’, ’mod’ og ’indsigt’.

Men hvor er vi havnet? Dér, hvor to af regeringspartierne må erkende, at der hverken er styr på folkeskolen eller på danskernes pensionssystem. De to ting er nok, når alt kommer til alt, dem, der er allervigtigst for de fleste danskere: Kan vi trygt sende vores børn i skole og vide, at de både lærer noget og har det godt?

Og ved vi, hvor vi står som pensionister? Er der ro på?

Overhovedet ikke. Nu skal vi igennem endnu en pensionsreform, mener de to regeringspartier. Og nej, det er egentlig ingen trøst, at der er tale om forbedringer. For dem kunne man have vedtaget for år tilbage. Man var jo en modig og klog flertalsregering, ikke sandt. Man kunne have sparet danskerne for års usikkerhed.

Nu siger Mette Frederiksen for eksempel, at ’vi bliver nødt til at tage konsekvensen af, at vores arbejdsliv er forskellige’.

Den konsekvens kunne hun have taget for længe siden. Det er snart gået fire år, siden Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning afleverede sin rapport.

Det er også rørende, når Socialdemokratiets Mattias Tesfaye vil åbne for, at man kan få pension i et halvt år, hvis man ikke har arbejdet længe nok til at få et helt års pension. Men lige præcis det er noget, der blev lovet i regeringens egen pompøse tiltrædelseserklæring. Som åbenbart mere er et katalog over ting, man ikke fik gjort – selvom man havde flertal.

Det er en hård dom at fælde over sig selv – hård, men retfærdig.

© Ekstra Bladet