menu_open Columnists
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close

Spansk brigadegeneral går i rette med Anders Fogh: »I de nordiske lande er der blevet udført enorm krigspropaganda«

10 18
03.07.2025

I de nordiske lande har politikere og statsledere marineret deres befolkning i skræmmescenarier og propaganda.

De har pustet til befolkningens frygt.

For de ledende politikere nærer nemlig selv en altoverskyggende frygt for ét særligt scenarie, siger den forhenværende spanske brigadegeneral José Enrique de Ayala:

Frygten for, at USA vender ryggen til NATO.

»I de nordiske lande er der blevet udført enorm krigspropaganda for at få befolkningerne til at støtte noget, deres regeringer gør for at behage Washington,« siger han til Berlingske.

José Enrique de Ayala står ikke alene med sine forbehold over for europæisk genoprustning.

I sydeuropæiske NATO-lande som Spanien, Portugal og Italien er modstanden mod at øge forsvarsudgifterne som et svar på Putins krig i Ukraine væsentligt mere rodfæstet end i Nordeuropa.

Set med den internationalt erfarne brigadegenerals øjne har politiske og kommercielle kræfter pustet til frygten for Rusland i store dele af Vest- og Nordeuropa.

»Ikke alene er den frygt irrationel, men den stimuleres overlagt af visse sektorer, der søger at opnå tættere transatlantiske bånd og større loyalitet over for USA,« siger José Enrique de Ayala.

I Spanien er han ikke blot kendt for sin militære karriere, men også som offentlig debattør.

Under Irak-krigen deltog han som divisionsgeneral og næstkommanderende for den multinationale alliance »Centro Sur« mellem Spanien og en række mellemamerikanske lande med at bistå de amerikanske invasionsstyrker under »Operation Iraqi Freedom«.

Siden tog Ayala en uddannelse i international politik og har i flere år arbejdet med geopolitisk analyse og konfliktanalyse i den progressive og partipolitisk uafhængige tænketank Fundación Alternativas. I en årrække har han også leveret sikkerhedspolitiske analyser og kommentarer til fremtrædende medier som aviserne El Pais og El Diario.

Når NATO lægger an til en massiv genoprustning, der skal afskrække Putin fra at angribe medlemslande som eksempelvis Finland eller de baltiske lande, er der tale om overdrivelser af truslens reelle omfang, mener den spanske brigadegeneral.

Han fremhæver, at det tog Rusland syv måneder at fordrive de ukrainske styrker, da

© Berlingske