Martin Ågerup advarer mod »meningstyranni« i folkeskolen efter nye homofobi-tal
Homofobiske synspunkter er så udbredte i den danske befolkning, at det skriger på handling.
Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse, der har fået sekretariatschef i interesseorganisationen LGBT Danmark, Susanne Branner Jespersen, til at opfordre politikerne til at styrke seksualundervisningen i skolerne.
Men det er ikke skolens opgave at komme ubekvemme synspunkter blandt eleverne til livs, mener den liberale debattør og forfatter Martin Ågerup.
»Vi kan ikke have en folkeskolelærer, der står og docerer, hvad det rigtige syn på homoseksualitet er i samfundet. Det er ikke et liberalt demokrati. Det er et meningstyranni,« siger den tidligere direktør i tænketanken CEPOS.
»Sådan kan vi ikke indrette samfundet. Jeg synes, det er en offertænkning, hvor man gør minoriteter til et offer,« tilføjer han og skelner mellem holdninger og handlinger.
»Man må ikke chikanere dem på gaden, man må ikke slå på dem, men man må gerne misbillige det, de gør. Det er ikke sympatisk, men man må gerne.«
LGTBT Danmark opfordrer til politisk handling på de sociale medier:
Nyt studie: 21,7% mener sex mellem to af samme køn er moralsk uacceptabelt – og flere mænd, ældre, kortuddannede, i provinsen og religiøse mindretal som islam, Indre Mission og Jehovas Vidner. Kræver politisk handling og ansvar fra religiøse org. #dkpolhttps://t.co/KU4kkGASft © Berlingske
