Kære nyhedsbrevlæser, så er endnu en uge gået i en tumultarisk verden, hvor man hver morgen vågner op og febrilsk rækker ud efter sin mobiltelefon for at se, hvad Donald Trump mon har sagt i nat.

Det gør det ærlig talt også svært at skrive nyhedsbrev. For så snart man har sat pen til papir, ændrer nyhederne verden igen og gør det, man lige skrev, til gårsdagens hakkelse i den berømte rejsestald.

Tillad mig derfor i denne uges nyhedsbrev at standse lidt op midt i kaos og skue fremad.

For i en situation, hvor USA så tydeligt og indlysende er i færd med at kappe de historiske bånd til Europa, i denne uge ikke mindst med nye straftoldsatser, så er det vigtigt at gøre sig klart, hvad situationen kræver af os på denne side af Atlanten.

Og det er meget.

Hvis vi står over for en multipolær verden, hvor stormagter kappes, så er Europa nødt til selv at blive en sådan magt.

Lad mig derfor bruge denne uges nyhedsbrev på at give mit bud på de nødvendige beslutninger, vi i Europa står over for. Hvad enten beslutningerne skal tages på nationalt niveau, i koalitioner af villige enkeltnationer – eller i EU-regi.

1. Først det indlysende, som jeg tror er gået op for de fleste: Europa er nødt til i raketfart, om man så må sige, at få opskaleret sit eget forsvar og den europæiske sikkerhedsstruktur. Det skal de enkelte lande gøre ved dramatisk at øge forsvarsudgifterne, om nødvendigt op til de fire eller fem procent.

Men det kræver også et tæt samarbejde, eksempelvis om indkøb af materiel, for at sikre at pengene bliver brugt så effektivt som muligt. Og det kræver voldsomme politiske prioriteringer at skaffe pengene.

Emmanuel Macron er præsident for ét af to vesteuropæiske lande med atomvåben. Foto: Mohammed Badra/Pool via Reuters Fold sammen

© Berlingske