Grønland gav os et bevis på hele to Trump-effekter
Hvad er konsekvenserne af Trump?
Det er vi stadig ved at finde ud af, kære nyhedsbrevlæser, hvad enten det handler om Ukraine, Grønland eller amerikansk indenrigspolitik.
Men nu sidder jeg og skriver dette nyhedsbrev ved femtiden onsdag morgen, mens resultaterne fra parlamentsvalget i Grønland tikker ind, og de tyder for det første på en slags omvendt Trump-effekt:
Den amerikanske præsidents fremfærd i spørgsmålet om Grønland, der skiftevis har lydt som lokkende invitationer og bryske trusler, har på sin vis medvirket til at sende den grønlandske befolkning lige lukt tilbage i rigsfællesskabet.
Valgets store vinder er det borgerligt-liberale Demokraterne, et slags søsterparti til Liberal Alliance, og et parti, der ikke alene går ind for en markant ny erhvervsvenlig politik i det grønlandske samfund.
Det er også et parti, der med den mangedobbelte grønlandske badmintonmester Jens-Frederik Nielsen i spidsen nok går ind for selvstændighed, men en langsom og kontrolleret én af slagsen, hvor Grønland gradvist overtager ansvaret for nogle af de samfundsopgaver, Danmark stadig driver.
Med andre ord stemte grønlænderne cirka på den måde, jeg selv i Berlingskes leder forleden håbede, de ville; en markant del af den grønlandske vælgerbefolkning stoppede ved dette valg........
© Berlingske
