menu_open Columnists
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close

Der går en lige linje fra en glohed dansk tv-debat om indvandring til nylig fejde mellem paven og Trumps nummer to

6 3
25.05.2025

Ikke så få almindelige dødelige har gennem årene fået det velmenende karriereråd at tænke over, hvad man deler på sociale medier – ens opslag kunne jo tænkes at blive læst af en potentiel arbejdsgiver engang i fremtiden.

Som hyrde for op mod halvanden milliard katolikker tjener den nyudpegede pave Leo 14. selvsagt en noget anden herre.

Men dårligt var amerikaneren med dåbsnavnet Robert Prevost i forrige uge valgt af konklavet, før pavens aktiviteter på sociale medier blev trevlet igennem af en omverden nysgerrig efter gejstlige indspark i den ophedede amerikanske kulturkrig.

Og dermed stod det hurtigt klart, at Robert Prevost så sent som i februar tilsyneladende havde lagt sig ud med ingen ringere end USAs vicepræsident, J.D. Vance.

I et interview med Fox News havde Vance nemlig ladet forstå, at Trump-administrationens »America First«-paradigme faktisk var i overensstemmelse med et »meget kristent koncept«.

»Du elsker din familie, og så elsker du din nabo, og så elsker du dit lokale samfund, og så elsker du dine medborgere i dit eget land. Og derefter kan du prioritere resten af verden,« lød det fra Vance, der selv konverterede til katolicismen i 2019.

I den rødglødende amerikanske værdidebat gik Vances udtalelser ingenlunde upåagtede hen og vakte hurtigt bestyrtelse blandt Trump-regeringens kritikere.

Vicepræsidenten »tager fejl«, måtte man forstå på en klumme i mediet The National Catholic Reporter – en klumme, den daværende kardinal Prevost’ profil på X både delte og citerede for overskriften: »Jesus beder os ikke om at rangere vores kærlighed til andre.«

Set fra et dansk perspektiv er der noget helt genkendeligt over kontroversen.

I forbindelse med sin indsættelsesmesse i Vatikanet tog pave Leo 14. i denne uge imod J.D. Vance, Vances hustru, Usha Vance, USAs udenrigsminister, Marco Rubio, og Rubios viv, Jeanette Dousdebes Rubio. Fold sammen

Læs mere

Foto: Simone Risoluti/Reuters/Ritzau Scanpix.

Himmelfalden er ellers blandt de ord, der bedst beskriver den tilstand, mange danskere og ikke mindst danske politikere har befundet sig i, siden Donald Trump for fire måneder siden blev genindsvoret som amerikansk præsident.

USAs politiske kultur og debat virker for mange........

© Berlingske