Søren Pind: Amerika har lige nu skudt sig i begge fødder med et haglgevær, Rusland er ødelagt, Kina et diktatur. Tænk, hvad Europa kunne opnå ved at tænke sig om
Jeg ved det; der sker så meget.
Virkelig meget. Nøgternt set har skøre mennesker overtaget styrepinden, man har næsten indtryk af at abeburet i zoologisk have er blevet åbnet ved en fejl, og det vælter ud. Simpelthen.
Det kan man så anskue på flere måder. Men man skulle tro, at det for rationelt tænkende mennesker, mennesker drevet af et mål, var en mulighed. Måske.
Og for nærværende særligt to muligheder:
1. Amerikas fornemste institutioner er under angreb. De universiteter, fra hvis haller Einstein, Friedman, Arendt og mange med dem gjorde verden klogere, større. Desværre havde institutionerne selv åbnet døren ved at gå amok i woke-ideologi, men angrebet var sket alligevel.
For angrebet handler om den uafhængighed, der har gjort universiteterne i Amerika så stærke. Og det nuværende regime tåler ikke uafhængighed.
Men videnskab uden frihed duer ikke. Så derfor står Europa nu med en uanet mulighed. Virk for videnskabsfolkene som de amerikanske universiteter virkede op til under og efter Anden Verdenskrig.
Det vil kræve reformer. Tilpasninger. Ændringer. Investeringer. Men gennemfør dem.
Det bør være et selvstændigt punkt for det danske formandskab at skabe europæiske rammer for universiteterne i Europa på linje med det, der engang var i Amerika. Ja, det vil være dyrt. Men gevinsten vil være det større. Og bidrage til det arbejde, vi skal i gang med – nemlig at bygge det moderne........
© Berlingske
