Som udgangspunkt klarer jeg mig selv. Men jeg medgiver gerne, at der er et par abonnementer og vist også en ulykkesforsikring, som jeg aldrig har set skyggen af en faktura for. Dem betaler mine forældre med den allerstørste selvfølgelighed, selvom jeg i mit 28. leveår burde tage mig sammen og betale det selv.

Det er jeg er ikke alene om. Mere end hver tredje over 35 får økonomisk hjælp af deres forældre. Og blandt de 30-35-årige er tallet tættere på hver anden.

Hvorfor synes vi, det er naturligt at være økonomisk afhængig af sine forældre, når man har rundet de 30 år og er vel igennem studietidens forsøg på at få SU og en beskeden studenterløn til at strække sig til sidst på måneden?

Mine forældre er født i 1960erne. Min far lidt tidligere end min mor. Og da min mor flyttede til København, 17 år gammel, var hendes elevløn tarvelig. Men hun klarede sig selv. Det samme gjorde min far. Og nok størstedelen af deres generation.

Man kan ikke leve over evne, når man har en bankmand som far, skriver Rikke From. Fold sammen

© Berlingske