Økonomer er uenige om stort og småt, men en eneste ting har tæt på 100 procent af alle økonomer været enige om i godt 200 år, uanset politisk observans: At politiske forhindringer for handel mellem lande er noget skidt, som i længden gør alle fattigere.

For gør man det sværere eller dyrere at handle sammen, betyder det, at mennesker vil handle mindre og dermed få færre af deres behov opfyldt. Det betyder også, at landene går glip af gevinsterne ved arbejdsdeling:

At man specialiserer sig i de ting, de i forhold til omstændighederne er relativt bedst til. Teoretisk set ville man med lidt teknologisk hjælp godt kunne lave rødvin på Island og avle fisk i Bourgogne, men alt andet lige ville det være vanvid ikke at gøre det, man er bedst til.

Den enorme velstandsstigning, verden har set siden begyndelsen af 1800-tallet, og ikke mindst de seneste årtier, skyldes først og sidst, at politikere har forstået økonomernes budskab og handlet derefter.

Resultatet har været større global velstand og mere integrerede, veludviklede samfundsøkonomier, end nogen havde kunnet drømme om i fortiden.

Trump ræsonnerer derimod ud fra, hvad økonomer kalder merkantilisme: At det er skidt, hvis den ene part importerer mere fra den anden part, end man eksporterer til det, og at der i stedet skal være en »balance«.

Det vil ramme amerikanske forbrugere hårdt og hurtigt, skriver Peter Kurrild-Klitgaard om Donald Trumps straftold. Fold sammen

Så for at opnå sådanne imaginære balancer har merkantilister gennem tiden anvendt

© Berlingske