Når politiske eller samfundsøkonomiske tilstande kommer i ubalance, tænker folk nyt. Man leder efter nye svar på problemer, der ikke var synlige eller store i går. Alternativt søger mange tilbage til gamle forslag, som ikke vandt gehør.

Den slags er naturligt og ikke nødvendigvis dårligt, men det er alligevel i netop den slags situationer, man nok skal være allermest forsigtig og kritisk. For ideer, som kommer hurtigt frem og ikke har været underlagt dybdegående debatter, er ikke altid blevet tilstrækkeligt trykprøvet. Og ideer smidt ned i glemmekassen burde nogle gange blive dér, for der var ofte en eller flere grunde til, at de endte der i første omgang.

Man skal heller ikke se bort fra, at der i krisesituationer let kan være andre interesser på spil end blot almenvellet. Interessegrupper benytter lejligheden til at lobbye for forslag, der nok gavner dem selv, men hvor det reelt sker på andres bekostning. Politikere kan blive betaget af forestillingen om at skulle fremstå initiativrige og handlekraftige. Når sådanne interesser møder virkeligheden, kan det let ende med nye politikker, som enten slet ikke virker eller er kontraproduktive.

Peter Kurrild-Klitgaard, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Fold sammen

Covid-19-pandemien er et godt eksempel på, hvad der kan ske, når krisestemningen ryger i vejret, og man pludselig handler på tvivlsomme grundlag.

Nogle tiltag var isoleret uskyldige, men hverken velovervejede eller med de postulerede effekter – som at motionsløbere pludselig kun måtte løbe den ene vej rundt om Søerne i København.

Andre var store indgreb, som de tilsyneladende helt unødvendige skolelukninger, der gav en generation af unge psykologiske effekter,........

© Berlingske