Både at besidde formandskabet i EU og sidde i FNs Sikkerhedsråd er en stjernestund for dansk udenrigspolitik og diplomati. Det er i denne stund, Danmark lyttes til. Det er nu, alle døre står åbne for Danmark.

Et eksempel herpå er Køreplanen for Fred i Mellemøsten, som Danmark lancerede, straks vi overtog formandskabet 1. juli 2002. Ingen havde taget en omrejsende dansk minister med en fredsplan alvorligt, hvis ikke det var, fordi han talte som formand for EU.

Desværre førte den som bekendt ikke til fred, men den og det efterfølgende Arabiske Initiativ skabte Danmark goodwill i både Israel og de arabiske lande, som vi kunne udnytte både under Muhammedkrisen og som medlem af Sikkerhedsrådet under Libanonkrigen.

I sikkerhedsrådet får Danmark formandskabet i to måneder, hvori vi i særlig grad kan fremme de sager, vi lægger vægt på. I 2006 fik vi oprettet komiteen til bevarelsen af freden i lande, der netop er kommet ud af en krig eller krise.

I disse sjældne stjernestunder kan og bør Danmark tænke stort.

I EUs ministerråd kan miljøministeren fremme de særlige, danske ønsker, klimaministeren kan skærpe den europæiske klimapolitik, erhvervsministeren kan sætte gang i dereguleringen, og digitaliserings- og........

© Berlingske