»Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i dag blevet stillet for en krigsret. Vi blev dømt til døden.

Jeg ved, at du er en stærk kvinde, og at du vil tage dette, men, hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal også forstå det. Jeg er kun en lille ting, og min person vil meget snart være glemt, men den idé, det liv, den inspiration, som fyldte mig, vil leve videre.«

Sådan lyder begyndelsen på det afskedsbrev, som modstandsmanden Kim Malthe-Bruun 4. april 1945 skrev til sin mor, kort før han blev skudt i Ryvangen, en måned inden Danmarks befrielse, 21 år gammel.

De mange afskedsbreve fra danske modstandsfolk er gribende læsning. De handler om, hvad der er værd at dø for, og der er ingen tvivl; Fædrelandet,........

© Berlingske