Overlad os ikke til Instagram. Giv public service en chance
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er værd at fyre offentlige kroner af på public service-indhold, så smut forbi de sociale medier. Her er ingen far eller mor. Heller ikke ret megen statsstyret supervision af et slaraffenland af skrald, designet til at skabe afhængighed af uendelig åndsfraværende scrolling.
På TikTok, YouTube og Instagram har influencerne magten over indholdet. Det eneste, der står imellem de spekulative producenter af mersælgende indhold og os, er markedsføringsloven. Så længe influencerne taler om deres egne oplevelser eller endnu bedre: »hudløst ærlige« følelser, kan de vinkle indholdet som universelle sandheder, der ikke behøver yderligere dokumentation. Det kan man blive rig på.
Her kan man eje millioner ved at veksle tårer til guld på annoncekontoen. Man kan tjene fedt på at hade kvinder, udskamme........
© Berlingske
