menu_open Columnists
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close

Trumps USA er upålideligt. Men Kina er ikke løsningen

10 0
20.07.2025

Der sker noget i verden. Selv når Danmark holder sommerferie.

På torsdag og fredag tager EUs lederskab til Kina for at holde topmøde. Det er 50-året for diplomatiske forbindelser mellem Europa og Kina. Værterne er klar med glimmer og stads. Realiteten er, at der ikke er meget at fejre.

Der er stemmer i EU, som slår på, at vi skal tilnærme os Kina, særligt den spanske premierminister, Pedro Sánchez (ja, samme fyr, som heller ikke ville betale fuld pris for europæisk sikkerhed til NATO-topmødet). Argumentet fra ham og andre lyder, at nu hvor USA er upålidelig, bør EU se mere mod Kina. Vi kan handle og løse klimaforandringer sammen.

Det er naivt. Trumps USA er upålideligt. Men Kina er ikke løsningen.

De seneste år har entydigt vist, hvilken trussel Xi Jinpings Kina udgør for europæiske interesser.

Først og fremmest i Ukraine. Det er Kina og kinesiske firmaer, som er med til at holde Ruslands krigsøkonomi i gang. Nu hvor Europa har sagt næsten stop for russisk gas og olie, flyder det østover. Kinesiske virksomheder sælger løs til Rusland – også krigsrelevant materiel.

Her lanceres den nye kinesiske BYD (Build Your Dream) elbil i Prag 1. april 2025. »Udover statsstøtten får vi kinesiske lyttestationer og propaganda med i standardpakken til bilen,« skriver Jonas Parello-Plesner. Fold sammen

Læs mere

Foto: Vit Simanek/AP/Ritzau Scanpix.

Kinas lederskab vil heller ikke omtale krigen – altså som en krig. Når Xi møder von der Leyen, vil han læse højt af sit talepapir om »Ukraine-krisen«. Prøv at forklare ordet »krise« til de stakkels beboere i Kyiv, hvis sommer består i at blive tæppebombet af russiske droner og missiler. Nå ja, droner og missiler, som er bygget med kinesiske komponenter.

Derfor skal EU være klar til at sanktionere flere kinesiske........

© Berlingske