Jarl Cordua: Vi grinte af »weekendkrigerne«, men i dag skylder vi dem en stor tak
I de første tre måneder af i år meldte 1.732 mennesker sig til Hjemmeværnet, der nu tæller omkring 14.000 aktive frivillige. Det er den største tilslutning i 35 år. Tilgangen er formentlig fortsat ind i andet kvartal, hvor verden ikke ligefrem er blevet mere sikker.
Det kan man forvisse sig om, hvis man lytter til Ruslands præsident, Vladimir Putin, der for nylig igen understregede sine stormagtsambitioner. Han sagde:
»Vi har et ordsprog eller en lignelse: 'Hvor en russisk soldat sætter sin fod, det er vores'.«
De enorme russiske tab i Ukraine har åbenbart ikke givet ham mindre blod på tanden.
I sidste uge kunne jeg se tilbage på mine første tre måneder i det lokale kompagni på Svanemøllens Kaserne, hvor vi også oplever en betydelig vækst i nye folk, der har meldt sig for at........
© Berlingske
