Hvad skal man mene om den blå oppositions bestræbelser på at samle sig i en stor bred borgerlig koalition, der kan løfte regeringsansvaret?

Er det et stort illusionsmageri til ære for vælgerne, eller støber man med det borgerlige konvent i efteråret et solidt fundament, som et nyt blåt projekt kan stå på?

Denne iagttager håber bestemt på det sidste, men fortidens erfaringer, de store meningsforskelle og især de tvetydige signaler, som de deltagende partiledere sender til hinanden og vælgerne, gør det svært at tro på ideen. På den anden side.

Hvad er egentlig alternativet til at komme overens og forsøge at samle sig om et fælles projekt? Det er at lade Socialdemokratiet bevare sin næsten selvskrevne ret til regeringsmagten. En position Mette Frederiksens stærke lederskab i disse år er ved at cementere. Det sker ikke mindst på grund af den borgerlige splittelse i syv-otte forskellige partier.

Enhver, der har købt billetten til 175 kroner, kan indfinde sig på konventet 6. september i Fredericia og give sit besyv med, men naturligvis har de fire deltagende partier Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative til den tid et fælles udspil klar til mødet. Og hvad mon, der står i det?

»En blå regering skal også forholde sig til Morten Messerschmidts kampagneform, der også giver mindelser om Trump. For eksempel, når han på de sociale medier beder et folketingsmedlem med afghanske aner om at rejse hjem,« skriver Jarl Cordua. Fold sammen

Lytter man til vandrørene på Christiansborg, så indeholder skitsen til partiernes fælles gods ganske opsigtsvækkende både tilvalg og fravalg.

Til trods for, at trepartsforhandlinger og klimaomstilling af landbruget fylder ganske meget i disse år i dansk politik, så er det imidlertid ikke et emne, de fire formår at have en fælles holdning til.

Dertil er uenigheden simpelthen for stor.

På tilvalgssiden bliver det ikke mindre interessant. Det........

© Berlingske