Hvordan vil vi kommende slægter vurdere borgerligheden i Danmark i 2020erne? Står vi midt i en guldalder? Eller står tænkning og politikudvikling i stampe, så der er tale om en egentlig ideologisk krise? Svaret er måske ikke så entydigt, som man skulle tro.

Målt i mandater har borgerligheden siden 2019 mistet til rød blok, men ikke mere end at ved seneste Verian-måling får de blå partier – inklusive Moderaterne og Venstre – 49,3 procent af stemmerne. Dermed ligger det absolut inden for skiven, at der kan komme et blåt flertal efter et kommende folketingsvalg.

Det var så de gode nyheder for Christiansborg-borgerligheden, der endnu ikke kan stille med en statsministerkandidat og heller ikke forventes at kunne stille med en, når valget, formentlig først til næste år, bliver udskrevet.

Det tætteste, som blå blok kommer en klar udmelding på det punkt, var, da Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, på partiets landsmøde spidsfindigt fik sagt, at »hvis pilen peger på mig efter et valg, så er jeg klar«.

Her to og et halvt år inde i valgperioden er blå blok fortsat sprængt i atomer, hvor udviklingen fortsat går i retning af, at nye uforsonlige vildbassepartier opstår på den yderste højrefløj, som kun bidrager til at nære håbløsheden i at forestille sig, at et snævert blåt flertal skal kunne materialisere sig og holde sammen på den anden side af næste folketingsvalg.

»Borgerlige politikere har........

© Berlingske