Man skal vare sig for at kalde tiderne i dansk politik for normale. Det kan de aldrig blive med den sikkerhedspolitiske situation, som Danmark og Europa står i lige nu. Alligevel er der tegn på, at en vis normalitet er ved at indfinde sig.

For der er tegn på, at dansk politik har nogle ganske få måneder til at træffe større beslutninger, før man går ind i en meget lang valgkampsfase. Først med et kommunalvalg til efteråret, som ret hurtigt bliver afløst af en folketingsvalgkamp.

Den vil præge hele vinteren og næste forår, hvor valget efter min vurdering tidligst kommer.

Regeringen vil, som vi så det i ugens løb med afstemningen om hævelse af folkepensionsalderen, blive udfordret på alle områder med én vigtig undtagelse. Den vil ikke møde ret megen modstand fra oppositionen, når det kommer til nye investeringer i Forsvaret.

Christiansborg afventer især de styrkemål, som Danmark ifølge NATO skal præstere, og som bliver meldt ud i juni. Styrkemålene vil lægge skinnerne for yderligere store investeringsbeslutninger – især i nye store krigsskibe – og vil foregå i den brede forsvarskreds, hvor alle betydende partier er med.

Man må derfor forvente, at valgkampen ikke i særlig stort omfang kommer til at handle om forsvarsinvesteringerne. Det er selvfølgelig et stort paradoks, når de løber med broderparten af de offentlige investeringer i de kommende år.

»Egentlig behøver en populist som Boje ikke omfavne Putins eller Trumps verdensbillede ret meget, før han ligner et markant alternativ til resten af det blå Danmark.« Fold sammen

Imidlertid kan man ikke udelukke, at et parti som for eksempel Borgernes Parti med Lars Boje Mathiesen, som af gode grunde ikke er en del af forsvarsforligskredsen, ville kunne indtage kritiske standpunkter, der udfordrer konsensus. For eksempel efter en pludselig fredsslutning i........

© Berlingske