Vil du dø for Europa? Vi har latterliggjort ideen, nu er det alvor
Da Venstres medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard for godt ti år siden tog initiativ til projektet »Den Nye Fortælling om Europa« blev det latterliggjort. Her skulle europæiske kulturpersonligheder, kunstnere og intellektuelle give deres bud på, hvad der binder europæerne sammen – ud over fred og frihandel.
Teksten rummede formuleringer som »Europa er en sindstilstand og langt mere end en gruppe nationalstater« og er som sådan ikke noget at skrive hjem om. Men reaktionerne var typiske for vores tilgang til det europæiske projekt: »absurd« og »et klassisk eksempel på, at systemet ikke har respekt for skatteydernes penge.«
Jeg kom til at tænke på den hårde medfart, Løkkegaard fik for sit forsøg på at spidsformulere den dybere mening med Europa, da vi på redaktionen inden for få dage modtog to større essays om Europa fra henholdsvis forfatter Jens Christian Grøndahl og det borgerlige makkerpar Søren Pind, tidligere Venstre-minister, og den konservative forfatter Christian........
© Berlingske
