Først droppede de Coca-Cola – nu retter de deres antiamerikanisme mod halloween, brunch og Hollywood
Antiamerikanismen er tilbage.
Jeg mindes barndommens besøg hos mine bedsteforældrene, hvor Coca-Cola var bandlyst, fordi det kom fra USA.
Hos dem bundede det i en lidt hippieagtig tankegang. I dag kommer vreden over USA fra alle sider og får lige nu afløb i en omsiggribende boykot af amerikanske varer, hvor Facebooksiden »Boykot varer fra USA« har omkring 90.000 følgere.
Som jeg skal komme tilbage til, er jeg ikke tilhænger af boykot. Men jeg deler bekymringen over, hvordan USAs præsident, Donald Trump, ord for ord og gerning for gerning har skuffet og skubbet Europa fra sig.
Og indrømmet, jeg ryster lidt på hånden, når jeg lægger en sixpack med Pepsi Max i indkøbskurven, og mærker et stik af »hvad tænker folk?«, når jeg lufter min racercykel fra Trek.
USA-debatten er rykket ind i privatsfæren som et dilemma, vi ikke kan smyge os udenom.
Opgøret med Trump og alt amerikansk præger også debatspalterne, hvor flere af vores faste kommentatorer er parate til at tage sagen til næste niveau.
Hør bare © Berlingske
