Ida Auken: Når ateister taler til troende kristne, som om vi levede i 1750 og mener det samme som dengang, så bliver diskussionen temmelig ligegyldig
Ateisterne er begyndt at røre på sig igen – senest forperson for ateistisk selskab Anders Stjernholm med et indlæg her i Berlingske og professor Frederik Stjernfelt i Weekendavisen.
Det er måske ikke så mærkeligt, når nu statsministeren har kaldt til åndelig oprustning og endda inviteret folkekirken til at spille en større rolle. Og det er en diskussion, jeg hilser velkommen.
Åndelig oprustning handler blandt andet om at kunne tage samtaler og debatter om religion og tro. Og religionskritik er til enhver tid vigtig, da der er lige så mange faldgruber i religion som i politik. Derfor må og skal vi kunne kritisere hinandens tro og overbevisninger. Men hvor ville jeg ønske, at nutidens ateister kunne finde en kritik frem, som rammer kristendommen af i dag.
Kort fortalt har moderne ateister efter min mening to overordnede kritikpunkter af kristendommen. Et, der handler om, at Gud ikke kan ses, måles og vejes og derfor ikke findes. Man kan lige så godt tro på nisser og trolde som på Gud.
Frederik Stjernfelt skriver i Weekendavisen, at den organiserede kirke – katolsk, luthersk, calvinsk – har bekæmpet ethvert skridt i retning af demokrati og frihed. Fold sammen
Læs mere ........© Berlingske
