Vi står ved en skillevej i samfundsdebatten om trivsel i Danmark. Heldigvis. For det har taget lang tid at få kæmpet os hen til et sted, hvor vi ikke længere automatisk giver rammer og strukturer skylden for al følbar lidelse hos mennesket.

Senest har Trivselskommissionen inspireret os til at overveje, om opgaven i virkeligheden ikke er at skabe myndige unge, i stedet for politisk at arbejde med et isoleret trivselsfokus. Et nyt nulpunkt er blevet etableret, og nu kan vi vælge, hvilken vej vi vil gå.

Det er desværre stadig muligt for os at vælge at gå ned ad den sti, som har domineret vores syn på trivsel det sidste årti – både politisk og pædagogisk.

En af dem, som forsøger at få os til at blive på denne vej, er forfatteren til »Ærø Manifestet«, Maj My Humaidan.

Hun er aktuel med bogen »Blødt«, og i........

© Berlingske