Hvis det vitterlig var søstersolidaritet, der begrundede de kendte danske kvinders feminisme – så ville samtalen, og forargelsen, fokusere på den spæde Esben Bjerres gerning
Nogle mennesker frygter højder. Andre er bange for små rum eller edderkopper. Min største frygt er at klikke mig ind i en billedstrøm på Instagram, der handler om danske kendte.
Intet er mere deprimerende i sin konstruerede jovialitet; jeg vil ikke vide, at Jaffar og Bolette findes, hvad (hvem?) Jeanette Ottesen slås med, eller at kendispar nummer 1 milliard skal skilles, men »er rigtig gode venner«.
Held og lykke til dem alle med det hele, undtagen skilsmisserne. Men den iscenesatte »sårbarhed«, »ærlighed« og »relatérbarhed« er skrækkelig. Endda ofte med »affilierede links«, så man kan købe den grimme vase fra Bahne, der optræder i influencerens grædevideo om inkontinens.
På den anden side er populærkultur også tidsånd. Og tidsånd er spændende. Således afklaret har jeg, fra sidelinjen, fulgt med i skandalesagen om Sisse Sejr, Esben Bjerre og den anden kvinde. At Sisse Sejr stalkede og chikanerede den kvinde, hendes mand var utro med, er interessant på flere måder.
Først som sladder – og sladder har en berettigelse, derunder at udbrede sociale normer gennem udskamning. Men sagen er også mytologisk dragende.
Der er en grund til, at trekantsdramaer har været med os så længe, vi har fortalt historier. Det er et tema i de græske tragedier. I Euripides’........
© Berlingske
