På torsdag er det grundlovsdag. Den er det nærmeste, vi i Danmark kommer en nationaldag, og alligevel er det stadig, som om vi ikke rigtig vil stå ved grundlovsdag som vores folkestyres festdag.

Vi er nemlig i Danmark ikke særlig gode til nationale festdage.

Tag nu de ellers ikke så festglade finner, der har adskilligt flere dage at samles om.

I februar fejrer man nationalpoeten J.L. Runebergs fødselsdag, hvor der serveres en særlig variation af vores studenterbrød, der hævdes at være opfundet af en sparsommelig digterhustru, der nødigt lod krummer gå til spilde.

Og Finlands nationalepos »Kalevala« har sin egen dag, ligesom man 8. marts med manér fejrer kvindernes dag, og 30. april holder Valborgsaften med sang og fest. Dagen efter, 1. maj, er både studenternes og arbejderbevægelsens dag og almindelig fridag. I slutningen af juni holdes midsommerfest, og 6. december er selvstændighedsdag, der naturligvis også markeres som en fridag.

»Der står for eksempel ikke noget om EU eller NATO i Grundloven og slet ikke nok om menneskerettigheder. I stedet for regeringen står der Kongen, politiske partier nævnes ikke, og det samme gælder meget andet, som hører til dagens........

© Berlingske