Der findes debatter, som igen og igen går på grund, fordi vi mangler statistisk viden.

En af dem er debatten om hadforbrydelser. Uanset om vi taler om hadforbrydelser mod homoseksuelle, jøder eller muslimer, så er der altid – naturligvis – stor interesse for, hvem der står bag hadet.

Problemet er bare, at politiet ikke systematisk registrerer og kategoriserer det ud over juridisk køn, alder og statsborgerskab for sigtede. Der er intet om, hvad der ligger bag motivet.

Derfor er det nærmest umuligt at have en fornuftig samtale om hadforbrydelser. Ligesom det er svært at lave målrettede indsatser for at bekæmpe dem.

Lad os tage et eksempel. Hvis en homoseksuel skriver på sociale medier, at han i nattelivet primært frygter unge med indvandrerbaggrund, risikerer han at blive mødt med anklager om racisme eller fordomsfuldhed.

Desværre er der ingen statistik, man kan læne sig op ad, og derfor dør debatten lige så hurtigt som lysten til at dele ud af egne oplevelser.

Til trods for efterspørgsel efter viden på området, er der ingen danske forskere, interesseorganisationer eller myndigheder, der sætter sig for at levere den. Det er næsten ubegribeligt – men også kun næsten.

For sæt nu, at det viser sig, at én minoritet i høj grad udgør et problem for en anden minoritet. Det ville være et

© Berlingske