Begge konger og begge dronninger var der. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Øresundsbroens 25 år blev fejret efter alle kunstens regler med ballet, break dance, sang og korte, gode taler. Alt var godt. Måske med undtagelse af den integration, der var formålet med broen, som fortsat trænger til nogle politiske skub.

Broen var jo ikke et mål i sig selv. Den skulle også ændre mentaliteten, bygge bro fra sind til sind, så man på begge sider af sundet kom til at se sig selv som en del af noget større. Forpligtet og forbundet, som det lyder i Kongens nye valgsprog.

Dette mål blev sat alvorligt tilbage af de unødvendige grænselukninger (unødvendige ifølge Sundhedsstyrelsen og Verdenssundhedsorganisationen, WHO), som på kort tid nedbrød den tillid, som det havde taget 20 år at bygge op.

Bil- og togtrafikken blev voldsomt forstyrret. Sommerhusejere måtte ikke komme i deres egne huse. Bornholmerne blev isoleret i julen. Alt sammen med den følgevirkning, at færre nu turde basere en fremtid på at leve i det ene land og arbejde i det andet. En katastrofe for den........

© Berlingske