Af børn og fulde folk skal man høre sandheden.

Det oplevede jeg en sen aften i Mocambiques hovedstad, Maputo, under det danske EU-formandskab i 2002. Som Europa-minister skulle jeg lede et møde mellem EU-landene og de afrikanske lande syd for Sahara, SADC.

Drøftelserne gik elendigt for mig og udviklingskommissær Poul Nielson. Sent på aftenen spurgte jeg vores vært, udenrigsminister Leonardo Simão, hvorfor vi end ikke kunne blive enige om, at vores udviklingshjælp skulle gå til de angivne formål og ikke forsvinde i korruption.

Han var beruset og svarede bidsk: »Det er, fordi vi er trætte af jeres belæringer og nedladende holdninger!«

Han var synligt træt af at skulle være taknemmelig for hjælpen.

Næste morgen undskyldte han sine ord, men jeg var ikke i tvivl om, at han talte på alle de sydafrikanske ministres vegne.

Under mødet fremkaldte hans ministerkollega fra Zimbabwe stor moro omkring bordet, da han spøgende forklarede: »I europæere må forstå, at vi afrikanske ministre jo ikke har fede pensioner, ligesom I har. Hvis vi ikke skal gå barfodede som gamle, så er vi simpelthen nødt til at stjæle af udviklingshjælpen.«

Det grinte de afrikanske ministre længe ad.

Det er........

© Berlingske