En dokumentar om såkaldte »kidfluencere« – altså børn, der er influencere – er for nylig landet på Netflix og har rystet seere verden over.

»Bad Influence« hedder den, og i den møder man en gruppe børn, der af særligt én forælder instrueres i blandt andet at lege kærester, lave grove såkaldte »pranks« med hinanden og klæde sig i tøj, der fremhæver deres kroppe på en måde, som appellerer til en gruppe voksne, der gerne skal holdes langt væk fra børn.

Alt sammen for at indkassere reklamekroner og kommercielle samarbejder ved kasse et.

Fænomenet findes desværre også herhjemme – altså børneinfluencere – forhåbentlig og formodentlig i mindre grotesk skala, og det er oplagt først og fremmest at lade sig forarge over den børnebaserede pengemaskine på sociale medier og rase over manglende regulering på området, som også eksperter har gjort det i Politiken.

Men problemet stikker langt dybere end blot sociale medier. For problemet har eksisteret længe før sociale medier, mest tydeligt igen i USA med de såkaldte »pageant moms« (skønhedskonkurrencemødre, red.).

I 2003 vandt den 11-årige Anne Gadegaard MGP med sangen »Arabiens Drøm«, og både hun og sang blev et megahit blandt børn i hele landet. Og desværre også blandt nogle voksne. Fold sammen

De mest kendte eksempler er nok Britney Spears og Beyoncé, som begge af deres forældre er blevet indskrevet i en verden af skønhedskonkurrencer og har medfinansieret husholdningen med deres kønne ansigter smurt ind i store mængder sminke og kroppe iført glimmertoppe og korte nederdele.

At kalde det en slags forældrebaseret rufferi er vel........

© Berlingske