Amalie Lyhne: Danske politikeres nej tak til Elon Musks penge er ren symbolik
Danmark er et lille land, og i en voldsom og turbulent verdenspolitisk situation som den nuværende føles magtesløsheden særlig slem. Hvad kan vi overhovedet gøre?
Ingen er vel mere frustrerede end vores politikere, som meget gerne vil fremstå stærke, handlekraftige og problemknusende.
Kombinationen af stor magtesløshed og et lige så stort ønske om at dække over denne magtesløshed frister politikerne til at vedtage symbolsk og ubrugelig lovgivning. Det lyder måske harmløst nok, men det er det ikke nødvendigvis, for når man rammer forbi målet, rammer man let noget andet.
Et godt eksempel er den lov om udenlandske donationer til danske partier, som et bredt politisk flertal vedtog lige før sommerferien.
Baggrunden var især den nye amerikanske regerings pludselige interesse i europæisk politik, hvor vicepræsident J.D. Vance højlydt udtrykte sin veneration for Europas højrenationale partier, hvor Tesla-stifter og præsidentens daværende rådgiver Elon Musk engagerede sig i det tyske valg med tydelig støtte til AfD, og hvor Donald Trump intensiverede sin interesse i at få Grønland på amerikanske hænder.
Det var især kombinationen af de sidste to ting, der vakte bekymring i Danmark: Kunne Musk finde på at bruge sine mange penge på at påvirke forårets valg i Grønland? Og kunne noget tilsvarende ske i Danmark?
Grønlænderne skyndte sig at vedtage et © Berlingske
