Saxo Bank-stifter raser mod Mette F. og hendes formueskat: Det er logik for burhøns!
En genindførelse af formueskatten er blevet et stort tema i valgkampen. Det samme er kritikken af forslaget.
Det bliver særligt tydeligt i det seneste afsnit af B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid, hvor stifteren af og bestyrelsesformand for Saxo Bank , Kim Fournais, raser mod Mette Frederiksen og Socialdemokratiets forslag om at indføre formueskat.
»Efter man har den højeste skattebetaling, efter man betaler den højeste kapitalbeskatning, efter man betaler den højeste ejendomsværdibeskatning [...] så skal man også betale formueskat. Til sidst ender du med at betale mere skat end du tjener,« lyder det frustreret fra Kim Fournais.
Ifølge Saxo Bank-stifteren er det problematisk, da det i sidste ende betyder, at velhavende danskere har færre penge at investere i deres virksomheder, som skaber arbejdspladser.
Han tilføjer yderligere, at man risikerer, at de etablerede og velhavende familier forlader Danmark, hvis man indfører formueskat – noget, der i sidste ende vil stille danskerne dårligere.
»Det gør, at man faktisk får et fattigere samfund,« siger Kim Fournais og fortsætter:
FAKTA: Her er Socialdemokratiets forslag til en formueskat
Socialdemokratiet foreslår at indføre en skat på formuer over 25 millioner kroner for enlige........
