For nylig satte en oplevelse sig fast i mig. En elev sagde til sin lærer. "Jeg føler mig legit ikke set".

Følelsen var ægte. Sårbar. Og vigtig. Men ordene var et miks – halvt dansk, halvt engelsk – som på en underlig måde lagde afstand til det, der gjorde ondt. Som om sproget både bar følelsen og skjulte den.

Det er dét, der bekymrer mig.

For når engelsk bliver vores første refleks – ikke som supplement, men som erstatning – risikerer vi, at noget vigtigt glider os af hænde. Vores sproglige hjem. Det sted, hvor vi kan være hele mennesker, ikke bare effektive kommunikatører.

Men efter debatten tog fart, har jeg også tænkt videre. For sproget fortjener ikke panik. Det fortjener omtanke.

Dansk er ikke et skrøbeligt porcelæn, der splintres ved første engelske ord. Det er et levende sprog, formet af århundreders påvirkning udefra. Vi har altid lånt, tilpasset og gjort fremmed til vores eget. Det i sig selv er ikke et forfald – det er en del af sprogets styrke.

Derfor er problemet ikke, at unge bruger engelske ord. Det har ungdommen altid gjort – med andre ord, andre kilder. Problemet opstår, hvis sproget mister sin evne til at rumme det nære, det svære og det menneskelige.

Når "sorry" glider ind, hvor "undskyld" burde have været sagt. Når "cringe" dækker over skam, vi ikke orker at tage på os. Når sproget bliver en genvej væk fra det, der kræver mod. Det handler altså ikke om renhed, men om relation.

Et sprog er ikke først og fremmest en korrekthedsøvelse. Det er et fælles rum. Et sted, hvor vi kan blive set, forstået og mødt. Og her har vi et ansvar – som voksne, som undervisere, som samfund. Ikke for at skælde ud. Ikke for at regulere ungdommens ordforråd. Men for at vise, at dansk kan mere, end vi nogle gange giver det æren for. At det kan bære følelser uden ironi. At det kan være præcist uden at være hårdt. At det kan være varmt uden at blive uklart.

Derfor begynder sproglig dannelse ikke med forbud, men med forbilleder. Med voksne, der selv taler ordentligt. Med lærere, der har tid og rum til sprog – ikke kun til tests og måltal. Med litteratur, samtaler og tekster, der viser, hvad dansk kan, når det får lov.

Vi skal værne om sproget. Ja. Men vi skal gøre det med ro i stemmen. For dansk er ikke ved at forsvinde. Det er ved at forandre sig. Spørgsmålet er ikke, om vi kan standse den bevægelse. Spørgsmålet er, om vi kan tage ansvar for den.

Så lad os insistere på et dansk, der ikke gemmer sig bag engelske genveje, når noget er svært. Et dansk, der tør stå i det uperfekte. Og et dansk, der stadig føles som et hjem.

Flere nyheder til dig

Nu når isen helt til Mols: Se de fantastiske billeder

Aarhus-gigant i rekord: Omsætter for 112 milliarder kroner

Nu melder politiet ud: Fangeflugt udløste stor aktion i midtbyen

Hærværk mod letbanen: Ukendte gerningsmænd har skabt en livsfarlig passage af skinnerne

© Århus Stiftstidende