I den lille landsby Yderup vest for Aarhus blev halvdelen af beboerne indkaldt til møde. Energinet planlægger nemlig nye højspændingsledninger – og ifølge den oprindelige plan skulle masterne placeres tæt på husene på den ene side af vejen. Beboerne blev indkaldt, hørt og tog kampen op. De klagede, involverede politikere og hyrede en advokat. Det virkede. Linjeføringen blev flyttet.

Til gengæld rammer linjeføringen nu husene på den anden side af vejen. Her ligger tre husstande, godt nok uden for den oprindelige 400 meter brede informationskorridor. Men efter flytningen ligger ledningen nu pludselig bare 158 meter fra deres hjem. Så bliver de tre berørte husejere vel indkaldt til møde, tænker du måske.

Men nej da. Beslutningen om linjeføringen er ifølge Energinet endelig. Ingen ny mødeindkaldelse. Ingen ny kommentarfase. Ingen reel mulighed for at protestere.

Undskyld – men er det en joke? Det her er ikke bare klodset forvaltning. Det er jo ren Anders And.

Energinet forklarer sig med, at man jo er nødt til at “trække en streg i sandet”, ellers kan man blive ved med at holde høringer. Øhhh ja, er det ikke netop formålet med en høring, at relevante parter skal høres?

Åbenbart ikke. Det Energinet i praksis siger er: Vi lyttede til dem, der råbte højest – og ja, det kommer godt nok til at gå ud over andre. Men det er jo kun tre huse. Så de må bare leve med konsekvensen.

Det kaldes åbenbart borgerinddragelse anno 2026.

Først deler man en landsby i to. Så hører man den ene halvdel. Når de får flyttet problemet over på naboen, lukker man døren og siger: Nu stopper festen.

At projektdirektøren ovenikøbet understreger, at der “formelt set ikke er tale om en høring”, men blot en indsamling af bemærkninger, gør ikke sagen bedre. Det gør den værre. For så har man altså bevidst designet en proces, hvor man kan lytte til dem, man vil – uden at være forpligtet for så til gengæld at lade lorten ligge hos naboen.

Det er teknokratisk arrogance i sin reneste form.

Ja, der kommer en egentlig høring senere, når landsplandirektivet skal behandles. Men vi ved jo godt, hvordan den slags ofte fungerer. Myndigheden kan pege på, at “borgerne i området er blevet hørt”. Det er bare ikke hele området og langt fra alle borgere. Kun dem, der var ramt i første omgang. Ikke dem, der blev ramt bagefter.

Dem, der nu føler sig stavnsbundne og frygter faldende huspriser, var ikke en del af dialogen. De var bare næste brik i puslespillet.

Det her handler ikke om, hvorvidt vi skal have nye elledninger. Selvfølgelig skal vi det. Den grønne omstilling kræver infrastruktur. Men den kræver også legitimitet. Og legitimitet kræver ordentlighed.

Hvis staten vil trække højspændingsledninger gennem landskabet, må den som minimum behandle borgerne ens. Man kan ikke nøjes med at inddrage dem, der tilfældigvis ligger inden for en tilfældigt trukket radius på første udkast – og så lukke øjnene, når man flytter problemet 200 meter.

Det er ikke effektivitet. Det er magelighed.

Energinet bør omgående genåbne processen for de berørte beboere i Yderup. Ikke fordi man skal holde uendelige høringer. Men fordi man skal behandle folk anstændigt og frem for alt ens.

Ellers risikerer vi, at den grønne omstilling bliver forbundet med arrogance og overgreb i stedet for fremskridt.

Aase og Poul blev ikke hørt, da en højspændingsledning blev ...

Flere nyheder til dig

De lærte sig selv et kunsthåndværk – nu har deres vaser vakt international opsigt

Sag om 'serieknivstikker' endevendes: - Stadig flere ting at arbejde videre med

Tiltalt for uhyggelige overfald på sovende unge kvinder: "Han blev bare ved med at stå og kigge"

Aarhus Havn buldrer frem trods fejlslagen havneudvidelse, milliardsøgsmål og chokfyring

© Århus Stiftstidende